Forklaring på de nye opgørelser

Med denne offentliggørelse er indført en række ændringer til beregning af nationalregnskabsstørrelser i faste priser. De måske mest iøjnefaldende er skiftet fra 2005 til 2010-priser som udgangspunkt for beregningen.

 

Et skift i prisbasisår ændrer ikke kun niveauerne for serierne, men påvirker samtidig væksten, fordi de priser, der benyttes ved sammenvejning af seriernes komponenter, ændres. Jo større forskellene er mellem de forskellige vægte, desto større risiko er der for ændring i vækstmønstret.

 

I almindelighed antages, at vækstmål bliver bedst, når prisbasisåret er tæt på det tidspunkt, man betragter. Ved at flytte basis fra 2005 til 2010 opnår man et mere sikkert bud på væksten i de seneste år. Når man ikke i stedet har valgt 2015, skyldes det, at 2015 er et år med foreløbige beregninger, hvad der ville kræve ændringer bagud i tiden, hver gang de foreløbige tal bliver rettet.

 

Ved denne udgave af nationalregnskabet er der imidlertid også sket en omfattende omlægning af metoden til beregning af nationalregnskabets mængdeudviklinger.

 

Hidtil er der blevet opstillet selvstændige skøn for fastprisudviklingen i serierne for tilgang og anvendelse. Da tilgang og anvendelse pr. definition skal have samme størrelse, har en afstemning været nødvendig. I det hidtidige system er den sket på ”totalniveau”, dvs. at den samlede anvendelse opdelt på branchernes forbrug i produktionen og endelige anvendelser er bragt i overensstemmelse med tilgangen opdelt på branchernes produktion samt importen.

 

I de år, hvor der er opstillet endelige tal, dvs. fra 2003 til 2013, sker afstemningen af tilgang og anvendelse i faste priser nu for hver enkelt af de 612 produktbalancer, der findes i løbende priser. Det forudsætter, at der til hvert produkt er tilknyttet én eller flere prisindeksserier, og det kræver naturligvis, at afstemningen hovedsagelig kan foregå automatisk ved hjælp af dertil udviklet software. Det har ikke kunnet undgås, at den forbedrede metode i sig selv medfører nogle ændringer i de beregnede vækstforløb.

 

Den nye beregning er gennemført med 2010 som prisbasisår, og der er således opstillet fastprisserier, der principielt svarer til de hidtidige serier i 2005-priser. Disse serier er tilgængelige i statistikbanken.

 

Som noget nyt er der nu også gennemført beregninger af, hvordan hvert enkelt år vil se ud, hvis man i stedet benytter priserne for det foregående år som basis, altså 2004 i 2003-priser, 2005 i 2004-priser, . . . , 2013 i 2012-priser.

 

For årene fra 2004 til 2013 er der også i foregående års priser opstillet detaljerede afstemt produktbalancer. Ved at bruge foregående år som prisbasis opnår man, at år- til år væksten i alle år beregnes med den mest relevante sammenvejning af de enkelte komponenter.

 

Serier for væksten i de publicerede nationalregnskabsstørrelser kan nu opstilles ved at sammenkæde de enkelte års vækstprocenter, således at f.eks. væksten fra 2010 til 2013 fremkommer ved sammenkædning:

 

(2011 i 2010-priser / 2010 i 2010-priser) *(2012 i 2011-priser / 2011 i 2011-priser) * (2013 i 2012-priser / 2012 i 2012-priser).

 

Nu er det mindre illustrativt at vise udviklingen alene i form af vækstprocenter. Man vælger derfor at tage udgangspunkt i et bestemt år, her 2010. Dette år betegnes som et ”referenceår” for serierne, da der ikke er tale om, at seriernes øvrige år er opgjort i dette års priser.

 

Ved at benytte værdierne i løbende priser for 2010, som frem- og tilbageskrives med de sammenkædede vækstprocenter, får man serier, der svarer nogenlunde til dem, man hidtil har opstillet i faste priser, men år til år væksten bliver over hele perioden opgjort på en ensartet måde med de bedst mulige vægte. Det er denne metode, der i dag anvendes til måling af væksten i de fleste OECD-lande, og metoden er obligatorisk i EU. Serierne i kædede værdier findes nu i statistikbanken og det er disse serier, der herefter benyttes som officielle vækstmål.

 

Serierne i 2010-priser, kædede værdier medfører imidlertid også nogle ulemper. Man kan ikke længere danne hovedstørrelser ved at addere deres komponenter (når bortses fra årene 2010 og 2011).

 

Der opstår også problemer, når man forsøger at opstille kæder hen over serier, der i visse perioder kommer tæt på nul eller skifter fortegn. Det er således ikke meningsfuldt at betragte en serie af kædede værdier for lagerændringer, så her er i stedet vist en serie i traditionelle 2010-priser. Det har også været nødvendigt for enkelte perioder at ”lappe” de kædede serier for et par erhvervs bruttoværditilvækst ved hjælp af udviklingen i faste priser.